Nutshell Pram

nutshell-pram.jpg

Design: Joel White

Hvis du har et barn eller et barnebarn, som gerne vil lære at sejle eller ro, er den lille nøddeskal, Nutshell Pram, tegnet af Joel White det ideelle valg.

Den er let og enkel som en optimistjolle, men den er både kønnere og mere velsejlende.

Nutshell Pram er bygget i epoxylimet krydsfinér, hvilket betyder, at konstruktionen er ekstremt stærk og let, samtidig med at den er garanteret tæt.

Modsat Optimistjollen ror den også godt og den simple lugger-rig gør den let at håndtere, både for børn og voksne.

Nutshell Pram kan bruges alene (eller i par, til kapsejlads), men den er også meget velegnet som slæbejolle til en større turbåd, hvor børnene kan pjaske omkring i havnen mens forældrene nyder en velfortjent drink oven på dagens sejlads.

Kontakt mig, hvis du vil vide mere om Nutshell Pram, eller hvis du er interesseret i et uforpligtende prisoverslag. Du kan også læse mere om byggeprocessen for en håndbygget træbåd.

Video: Sådan inspirerer du børn til at ro og sejle

Video: Sejlads i Nutshell Pram

Specifikationer
Længde: 2,90 m
Vandlinjelængde: 2,39 m
Bredde: 1,32 m
Vægt: 45 kg
Sejlareal: 5 m2
Fremdrift: Årer eller sejl
Kapacitet: 1-3 personer.

Bemærk: Nutshell Pram kan også leveres i en særligt kort udgave (længde 2,31 m) som er velegnet som dæksjolle eller andre brugssituationer, hvor pladsen er knap.

There’s Nothing—absolutely nothing—half so much worth doing as messing about in boats.
— Kenneth Grahame, The Wind in the Willows